Farvel Daenerys, Jon, Arya, Sansa, Bran og Game of Thrones

David og Eric taler om afsnit 6 af sæson 8 af Game of Thrones. Det sidste afsnit af verdens bedste serie.

Intromusikken er Game of Thrones temaet til sæson 8.

Anbefalinger:

Matador remastered – anbefalet af Eric

What we do in the shadows – anbefalet af David

BC S03E03 – Fart over feltet. Vi ses Cersei

Serie-freak, serie-junkie eller bare serie-interesseret så er Bingecast podcasten til dig.

Hver uge tager vi et nyt afsnit af Game of Thrones under kærlig, kritisk og dybdegående behandling. Hvad skete der lige der, hvad betyder det for hovedpersonerne og hvor skal det hele mon ende henne? Vi elsker Game of Thrones, men vi er også kritiske. Derudover giver vi to anbefalinger til andre serier i hvert afsnit.

Værterne Eric Ziengs, vært på Help Marketing podcasten og David Guldager, vært på Go’ Morgen Danmark.

Game of Trones Sæson 8 afsnit 4

Efterspillet af det mest ventede afsnit nogensinde. Vi får et mere klassisk Got-afsnit med intriger, optakt og lidt underlig sex.

Der er emotionelle øjeblikke og højdepunkter fra gravøls-festen, men det er først når vi kommer videre mod næste mod – næste fjende – næste kamp, at tingene virkelig tager fart.

Vi mangler dog de rigtige payoffs fra flere elementer. Det er både det underlige og knap så interessante kærlighedsforhold mellem Jon og Dany. Det er lige så spøjst mellem Jaime og Brienne. Og spørgsmålet er nu, hvad Jamie egentlig skal i Kings Landing.

Ugens musik er Westerosi Rhapsody.

Serieanbefalinger

Lucifer– anbefalet af Eric

Er du vild med smukke mennesker, spillet med god og ond og så bare en djævel på denne jord, så må du ikke snyde dig selv for denne serie. Der er tryk på og en anbefaling til en allerhelvedes god fornøjelse er hermed givet videre.

Dead to me – anbefalet af David

Christina Applegate – hende fra alle 90’erne filmene er tilbage stærkere end nogensinde i helt ny Netflix-serie. En serie der både omhandler sorgen efter afdøde men også bygger på mange flere små intriger og interessante elementer, som man slet ikke kan gætte sig til.

BC S03E02 – Åbenbart skal alle ikke dø alligevel

Serie-freak, serie-junkie eller bare serie-interesseret så er Bingecast podcasten til dig.

Hver uge tager vi et nyt afsnit af Game of Thrones under kærlig, kritisk og dybdegående behandling. Hvad skete der lige der, hvad betyder det for hovedpersonerne og hvor skal det hele mon ende henne? Vi elsker Game of Thrones, men vi er også kritiske. Derudover giver vi to anbefalinger til andre serier i hvert afsnit.

Værterne Eric Ziengs, vært på Help Marketing podcasten og David Guldager, vært på Go’ Morgen Danmark.

Game of Trones Sæson 8 afsnit 3

Det mest ventede og hypede serie-afsnit nogensinde i tv-historien med det største slag i tv- OG film-historien. Men levede det så op til de store forventninger?

For vores vedkommende er det en blandet affære. Der var helt geniale ting i afsnittet, som i den grad ramte plet i nørd-hjertet, og så var der ting, der virkede enten malplaceret eller direkte underlige.

Men vi begynder med de gode ting først. Flotte scener og en kamp, der i den grad ikke holder igen på aktion. Der var tryk på – og hele begyndelsen var et klasse-eksempel på godt tv-håndværk.

Derfra gik den en smule ned af bakke med spøjse horror-scener og en helt uovertruffen overlevelsesevne for heltene. Sådan har GoT ikke altid været.

Spørgsmålet er så nu hvad du kan se frem til i seriens tre absolut allersidste afsnit? Flere kampe, flere intriger og måske flere skurke. Vi må se.

Serieanbefalinger

The Wire – anbefalet af Eric

Denne her anbefaling må være til alle, der både har set The Wire eller aldrig har set The Wire – den bedste serie nogensinde. Den kom ud for et stykke tid siden i 16:9, som gør en kæmpe forskel i forhold til den oprindelige 4:3. Så se den for at få glæde af noget af det bedste tv-historien nogensinde har budt på.

Our Planet – anbefalet af David

Se den hvis du har brug for flotte billeder, en opsang om naturen og et pusterum fra alle de andre hidsige og voldelige serier. Seriens afsnit imponerer gang på gang, og man kommer hurtigt til at tænke på, hvordan hulen billederne er kommet i hus i første omgang.

BC S03E01 – All Men Must Die

Serie-freak, serie-junkie eller bare serie-interesseret så er Bingecast podcasten til dig.

Hver uge tager vi et nyt afsnit af Game of Thrones under kærlig, kritisk og dybdegående behandling. Hvad skete der lige der, hvad betyder det for hovedpersonerne og hvor skal det hele mon ende henne? Vi elsker Game of Thrones, men vi er også kritiske. Derudover giver vi to anbefalinger til andre serier i hvert afsnit.

Værterne Eric Ziengs, vært på Help Marketing podcasten og David Guldager, vært på Go’ Morgen Danmark.

Game of Trones Sæson 8 afsnit 1-2

Valar Morghulis

I denne omgang har vi samlet det første og andet afsnit i den nyeste sæson 8. Alle de store karakterer er der blevet samlet op på. Der har været tårevædede, arrige og glade gensyn, og alt gøres nu klar til tv-historiens absolut største slag – Battle of Winterfell.

Men det sker først næste afsnit. I disse to afsnit kredser handlingen om kampen inden og ventetiden på Winterfell.

Hele sæsonen åbnes med næsten tro kopi af seriens første afsnit, hvor Lannisters og Robert Baratheon kommer til Winterfell. Og vi ved godt hvad der så sker derfra.

Denne gang er det dog Dany og hendes kæmpe nosseløse hær – og drager selvfølgelig – masser af drager (eller kun to – men flere end borgerne i Winterfell tidligere har set).

Jon får svaret, som vi fik i slutningen på sidste sæson. At han i virkeligheden er manden der har retten til tronen – noget der måske ikke behager Dany voldsomt meget.

Desuden byder de to afsnit på ny og gammel kærlighed i form af Thormund og kæmpe-kvinden – nu ridder Brienne of Tarth. Arya og Gendry, der har gået rundt om grøden alt for længe og måske en ny og mere spøjs sammensmeltning af Sansa og Theon.

Eric og David går igennem de to første afsnit, runder de forskellige historier af og giver deres besyv på de store teorier og ikke mindst, hvem der kommer til at dø.

Serieanbefalinger

Love, Death & Robots – anbefalet af David

Animations- og antologi-serie på Netflix, der ikke holder stille på noget tidspunkt. 18 små animerede kortfilm, der bestemt ikke er for børn, men som er noget så underholdende. Der er utrolig høj produktionsværdi i dem, og hvis man bare lidt synes om animationsfilm, skal man ikke snyde sig selv for disse perler med tryk på.