BC0205: Mission – Fang en whitewalker

Serie-freak, serie-junkie eller bare serie-interesseret så er Bingecast podcasten til dig.

Hver uge tager vi et nyt afsnit af Game of Thrones under kærlig, kritisk og dybdegående behandling. Hvad skete der lige der, hvad betyder det for hovedpersonerne og hvor skal det hele mon ende henne? Vi elsker Game of Thrones, men vi er også kritiske. Derudover giver vi to anbefalinger til andre serier i hvert afsnit.

Værterne Eric Ziengs, vært på Help Marketing podcasten og David Guldager, vært på Go’ Morgen Danmark.

Game of Trones Sæson 7 afsnit 5

Med kun syv afsnit i denne sæson er der mange ting, der skal nåes på en tand for kort tid. Det betyder, at vi får en kort tjek til de større hovedpersoner i serien i dette afsnit. Vi ved nu at Jaime imponerende nok overlevede og skal være far igen sammen med sin søster – sødt…

Vi ved at Jon og Danearys jo ikke kan holde sig fra hinanden, selv om de er tante og nevø – sødt… Vi ved at Sansa, Arya og Littlefinger meget snart bliver nødt til at tage deres relationer op i en samtale – det kan kun gå galt. Og at Sam muligvis nu pludselig med et enkelt dragebrøl er blandt de mest magtfulde i Westeros.

Derudover er der Tyrion som leger dobbeltmoralsk kompas, og The Brotherhood som er mere end klar på at blive en del af The Magnificent Seven og ridde ud på mission i det Vilde Vesten og hente en White Walker hjem – held og lykke.

Spørgsmålet er om næste afsnit betyder døden for en af de større hovedpersoner, som David mener, eller blot døden for en af de alt for mange bipersoner? Vi får at se.

Anbefalinger fra David og Eric

The Man in the High Castle

Forestil dig en alternativ tid, hvor nazisterne havde vundet krigen og nu reagerede USA. Det er udgangspunktet i denne serie, som du kan se på Amazon Prime (den seneste streamingstjeneste, der er kommet til landet). Der er spænding, fart og hvis ikke plottet alene virker tiltalende for dig, ja så ved Eric simpelthen ikke hvad…

Du kan se første afsnit gratis her.

Silicon Valley

Vi har nævnt den før i sæson 1 af Bingecast, men den er værd også at have med i anbefalingerne. En komedieserie der tager aktuelle emner, vinkler, firmaer og techhistorier op. Hvis du bare lidt er interesseret i start ups, den teknologiske fremtid eller blot mangler noget godt at grine af, så må det være denne nørdede serie – kom i gang.

Ugens GoT cover

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *