BCS02E03 – Farvel Lady Olenna 😢

Serie-freak, serie-junkie eller bare serie-interesseret så er Bingecast podcasten til dig.

Hver uge tager vi et nyt afsnit af Game of Thrones under kærlig, kritisk og dybdegående behandling. Hvad skete der lige der, hvad betyder det for hovedpersonerne og hvor skal det hele mon ende henne? Vi elsker Game of Thrones, men vi er også kritiske. Derudover giver vi to anbefalinger til andre serier i hvert afsnit.

Værterne Eric Ziengs, vært på Help Marketing podcasten og David Guldager, vært på Go’ Morgen Danmark.

Game of Trones Sæson 7 afsnit 3

Som udgangspunkt var dette afsnit det måske mindst actionprægede afsnit indtil videre i sæsonen på trods af et slag på Lannisters Casterly Rock. Men der var så meget mere mellem linierne i dette afsnit, at det har stor betydning for den videre færd.

Blandt andet er Cersei lige så stille ved at udvikle sig mere og mere i retning af The Mad King, som hendes bror som bekendt dræbte på tronen. Det skyldes “henretningsscenen” af den ene Sand Snake i kælderen. Meget lig The Mad Kings. Og hvem ved om Jaime igen vil slå en regent i ihjel – denne gang sin egen søster. Intet er sikkert i Got.

Så har vi D og Js møde på Dragonstone – ikke videre sindsoprivende eller overraskende. Begge karakterer er begyndt at blive en tand for trivielle uden udvikling. Men tingene kan nå at ændre sig drastisk endnu.

Så nåede vi også forbi Castle Black, og den lille sidebemærkning om, at alle ravne-noter gennem tiderne bliver gemt på slottet. Mon det betyder, at Jon Snow snart opdager, at han i virkeligheden er i familie med Daenerys og derfor ikke behøver sværte sin egen familie til. Eller måske betyder det dårligt nyt for Littlefinger, som reelt set har sat hele Got-historien i gang, med at få Ed Stark til Kings Landing på falske grundlag.

Generelt må man sige, at Erics favorit-karakterer som Lady Olenna, tidligere Hold-the-door-Hodor og måske snart også Littlefinger ikke just er de heldigste i denne serie. Vi får at se.

Anbefalinger fra David og Eric

Big Little Lies

Genial titelmelodi, genial historie og et overskuelig antal af afsnit. Hvad mere er der at elske ved denne perle af en serie. Du ved ikke hvem der er morder eller hvem der reelt er dræbt. Du kan nemt kaste dig over denne serie i et snuptag på en dansk sommerdag/aften, hvis du skulle få lyst til det.

Dungeons & Dragons

En overraskende anbefaling er den klassiske 80’er tegneserie, Dungeons & Dragons, der kan ses på Youtube. Hvis du har levet i 80’erne, kan det være du kan huske den, hvis ikke – så er det bare med at gå i gang med retrobølgen. Den er godt fortalt, medrivende og fantastisk stemmeskuespil. Og hvem har ikke brug for lidt uskyldigt tegnefilm i disse tider.

Se første afsnit her:

Intro og outro melodien kan høres her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *